Maitri´s Lukla

Lukla er vores første tæve, og fra det øjeblik hun blev født, vidste vi, at hun skulle være en del af vores familie. Hun var længe ventet, og som niece til Sherpa, vores første hund, var hun nærmest allerede en del af familien.

Lukla er en rigtig dejlig hund, der giver os utrolig stor glæde. Hun er blid og hengiven af sind, elsker både voksne og børn, og så fungerer hun rigtig godt socialt. Hun er også i sandhed en prinsesse, hvad angår magelighed, og hun elsker at hygge og ligge tæt.


Sjov i sneen

Hun elsker andre hunde, og deres selskab. Hun nyder især når der kommer gæster til leg i haven, og når hun har held med at få startet noget leg med "kollegaerne" efter lydighedstræningen.  

Lukla er altid i godt humør, og har altid travlt med hendes finurlige påhit. Hun ynder især, at bærer rundt på pinde som hun finder hvor end hun går. Lukla er i dag "alenehund" men den opgave klare hun også rigtig fint.


23 måneder gammel

Ligesom Lukla er en dejlig hund at være sammen med, er hun også en dejlig hund at se på. Den glade udstråling og glimtet i hendes øjne, får os til at smile. Og dén karisma, sammen med hendes markante aftegninger, gør hende også skøn foran et kamera. Hun er meget fotogen.

Lukla er virkelig vores darling og øjesten. Hun er bare en vidunderlig hund.