Nyheder

24. maj 2015

Det går godt med hvalpene.
Lukla er en stjerne til at tage sig godt af dem, og der er en god ro på hvalpene.

Der går mange timer med at sidde og nyde synet af dem - kvalitetstid af højeste grad.

Den ene pige ligner sin far - og de to andre ligner deres mor. Meget fine aftegninger, som vi er spændte på at se hvordan vil tage sig ud når de vokser sig store.

Pige nr 1
 

Pige nr 2

Pige nr 3

22. maj 2015

Jubiiiiiii - I dag er det fødselsdag :-)
Lukla har i dag fået 3 sunde hvalpe. Det er tre piger - alle i fine størrelser.

Både Lukla og hvalpene har det rigtig godt, og det er en fornøjelse at se hvordan Lukla klarer jobbet som mor i flot stil.

11. maj 2015

*Dag 50*
Så blev spændingen udløst. Dagens røntgen ved viser der er hvalpe i Lukla´s mave. Ikke det mest tydelige billede, men måske hvalpene blot er lidt genert. Dyrlægen og vi er helt sikre på at der er tre - og vi håber der måske gemmer sig endnu én.



 

20. april 2015

*Dag 29*
Vi håber og tror på at der er hvalpe.
 

Lukla har ændret sig, og mange tegn får os til at tro på det. En lille bule viser sig på maven, tempoet er sat gevaldigt ned, og så har hun fået dét dér drømmende blik i øjnene, som hun havde ved sidste drægtighed.

19. april 2015

STORT TILLYKKE

Ved dagens udstilling i Tibetanerklubben, blev Sii-re, faderen til vores kommende hvalpe, Bedst i Racen. For 14 dage siden fik han sit Danske Certifikat, og kan nu også kalde sig Dansk Champion.

Stort tillykke til en glad ejer Hanne Mathiasen :-)

Vi er også rigtig stolte af ham, og vi glæder os utrolig meget til at se hvad Lukla´s mave gemmer på.

Dagens bedste tæve, er en tæve fra Finland.
Også stort tillykke til alle dagens andre vindere. 

3. april 2015

STORT TILLYKKE

I dag er det 3 år siden at det dejlige 4-kløver kom til verden. Vi husker tydelig dagen, og den store oplevelse der startede da de kom til verden. Sikke en skøn og glad flok hundehvalpe.
Vi håber I alle har en dejlig dag sammen med jeres familier.

24. marts 2015

Lukla har været på en dejlig date i Odense, og vi håber på hvalpe sidst i maj måned ♥
 

Den udkårene er den smukke og betagende Abousir Ben Mazar-I-Sharif - også kaldet Sii-re. 
Sii-re er en fantastisk hund, som har alt hvad vi overhovedet kan drømme om, hos en far til vores kommende hvalpe. Han har en særlig udstråling og blik i øjet, og han minder os på mange måder om de hunde som har betyder allermest for os. Han har et sjældent godt humør og en munter tilgang til verden - sammen med ham kan man kun smile og være glad. 
 

Du kan se mere til Sii-re på Hanne Mathiasen´s hjemmeside Cheerio.dk

3. april 2013

Stort tillykke til dagens 4 dejlige fødselarer - Dharma, Dhana, Diki og Dorje.

De kan i dag fejre deres 1 års fødselsdag, og det er jo en stor dag.

Billedet herunder er netop ét år gammelt - og viser hvalpenes første fælles tår mælk hos mor-Lukla. Sikke små de var - og sikke mange skønne oplevelser der ventede os.

Vi håber I alle får en skøn og dejlig fødselsdag sammen med jeres familier.

Knus fra os alle her hos Dechen-Lukla´s

3. marts 2013

I dag har vi været i haven... årets første havedag. Lukla og Susan havde travlt i Orangeriet, og Sherpa og Jesper stod for arbejdet uden for.

Ja travlt og travlt er måske så meget sagt om Lukla. Men hun forstår i hvert fald at nyde livet - og årets første solstråle-lur.

I dag er der også kun 1 måned til hvalpene kan fejre deres første fødselsdag. Tænk engang - for et år siden, lå Lukla her med de 4 små i maven.

31. januar 2013


Dechen-Lukla´s Dhana - næsten 10 måneder gammel
 

Marianne har sendt dette skønne billede af Dhana - én af de skønne tøser fra Lukla´s første kuld hvalpe. Hvalpene er nu næsten 10 måneder gamle, og de har alle vokset sig store og skønne.
 

21. januar 2013

I dag er det Sherpa fødselsdag - 12 år bliver den dejlige dreng.
Og dét skal fejres med maner- og lagkage.

Lagkage er noget som de kan li´ - selvfølgelig er den hundevenlig, og lavet med hytteost og skinketern. Og så var der jo ingen aftensmad dén dag.

* Stort tillykke med føs´dagen gamle dreng *

12. januar 2013

Havens fugle har fået et franskbrød - til fri bespisning. Dén ide syntes Sherpa og Lukla bestemt godt om.. for de syntes også at brød er noget af det bedste man kan få at spise.

Lukla gjorde sig i hvert fald mange tanker om hvordan hun kunne få fat i brødet.....
Skulle hun mon hoppe?

...... eller skulle hun mon bare prøve at strække sig?

Ja - det er livets store spørgsmål, når man er en lille hund.

26. december 2012

Rigtig glædelig jul og et godt nytår til jer alle. Vi håber I har haft nogle gode juledage, og at nytåret bliver roligt og hundesikkert.

Her i huset har hundene hygget sig med alle pakkerne - som de virkelig forstår at nyde. Gavepapiret er sirligt blevet delt i 1000 stykker, og det er er meget underholdende for dem.
Og når de blev trætte - så var der vist ikke noget bedre sted at putte sig end under alt papiret.

Mange julehilsner fra Jesper, Susan, Sherpa & Lukla.

1. december 2012

Hvis en Tibbe kan smile, så gør den det vist når sneen falder. Sherpa og Lukla elsker sneen, og de forstår at nyde den i stor stil.

25. november

En dejlig søndag på sofaen - det er ikke så dårligt. Og når man har et par skønne hunde som gerne vil dele den med dig - så er hvad jeg vil kalde kvalitetstid.


Lukla


Sherpa

1. oktober 2012

I lørdags havde vi inviteret hvalpene og deres familier, hjem til deres første hvalpetræf.
Der var hygge, hundesnak, pelspleje og kaffebord på programmet.

Det var rigtig dejligt at se dem alle igen.

Alle hvalpe viste deres skønne temperament og ovenud gode humør. Og det var godt at se, hvordan de har udviklet hver deres store personligheder samme med deres familier.

Der var masser af godt hundesprog, og masser skæg og ballade. Lige som vi kunne ønske os.

Lukla var helt klar på at hvalpene kom hjem på besøg. Sherpa syntes derimod at hvalpene var sjovest, når han kunne snuse rundt i haven med én eller to af dem ad gangen. Men de ville alle gerne hilse på den gode gamle hanhund.... respekt dét har han i hvert fald. 

Vi ved, at det er nu, at deres pels begynder at gøre knuder, og derfor var pelspleje også et emne som vi talte om. Vi børstede Lukla imens vi snakkede om de forskellige børster og hjælpemidler, og derefter havde vi et par stykker af hvalpene på bordet.

Tak til jer alle for en rigtig hyggelig dag. Det er dejligt at se hvordan I hygger jer med "vores" hvalpe.

21. oktober 2012

I denne weekend har Susan, sammen med Marianne og Dhana, været til endnu et handlerkursus ved Gerard O´Shea. Desværre måtte Lukla blive hjemme, da hun er i løbetid, men det var bestemt også spændende at følge med fra sidelinjen.

Gerard O´Shea er en meget anerkendt handler, træner og opdrætter. Han arbejder meget med hundenes naturlige drive, energi og focus, og noget der er vigtigt i træningen er, at hundene skal opleve det som noget positivt og skægt.

Det er ikke svært at vise sin hund i en udstillingsring - med det kræver arbejde at få den til at vise sig som en hund i balance og med godt drive og glad energi.

Marianne og Dhana klarede alle øvelser på "fortsætter-holdet" i fin stil. De er et rigtig godt team, og det var tydeligt at se hvordan Dhana sugede til sig af den store energi der er i O´Shea´s undervisning. Sidste på kursets 2. dag måtte Marianne dog lægge hende "i seng" da hun var temmelig træt. Men det var rigtig godt gået af en 6 måneders hvalp. 

Så nu står den på endnu mere træning herhjemme... det bliver sjovt og spændende. Og så håber vi på endnu et kursus som Lukla kan deltage i - inden for længe.

11. oktober 2012

En dag med skønt vejr - så nyder man gåturen ekstra meget. Men hjemme igen er det nu også skønt at putte sig i ynglingsstolen... så slapper man af.

10. oktober 2012

I søndags var vi til skøn tibbe-træf. Hanne og Diki havde inviteret til en god tur i og omkring Brædstrup, og det var der flere der gerne ville deltage i.

Trods udsigten til et ret typisk efterårsvejr, var 14 hunde og deres familier mødt op. Og som sædvanligt var det en rigtig hyggelig sammenkomst.

Især var det dejligt at se næsten hele Lukla´s lille familie samlet. Desværre manglede dejlige Dharma, men eller var de der alle, incl. deres far Koda.


Foto: Jørgen Bach Jensen

Fra venstre Diki, Dhana, Lukla, Dorje og Koda.

Familiebilledet blev taget da vi var tilbage fra turen.. så helt fine er de jo ikke. Men sådan ser 5 tibber ud - når de lige har hygget sig på bedste vis.

Tak til Hanne for at inviterer os alle... Det var en rigtig god dag.

27. september 2012

Sherpa og Lukla på hver deres vagtpost.... Så går man ikke glip af hvad der sker på vejen :-)

16. september 2012

I denne weekend har Marianne og Dhana været på udstilling i Vejen. Susan var med på tøseturen lørdag, og det var som sædvanligt utrolig hyggeligt.

Vejret var ikke fantastisk, og Dhana syntes vist ikke det var hendes bedste weekend. Men vi er som altid rigtig stolte af dem, for de arbejder rigtig godt sammen som team, og de fik det bedste ud af situationen.

Lørdag: Dommer Birte Scheel, Danmark SL 2. vinder
Søndag: Dommer Harry Vella, Malta SL 1. vinder og Bedste Baby

Godt gået tøser :-)

9. september 2012

I dag er det Lukla´s 3 års fødselsdag.

Tiden er bare fløjet afsted siden sidste år, og sikke meget hun har oplevet. Hun er blevet mor til 4 vidunderlige hvalpe. Skønne unger som alle er blevet til dejlige og elskede medlemmer af deres familier. Dét er da dejligt. Det har været endnu et dejligt år ved vores prinsesse :-)

Og hvordan kan man fejre dagen bedre med Lukla, end at gå i haven og grave... dét var et hit. Vi skulle have anlagt et nyt bed, og dét ville fødselsdagsbarnet gerne hjælpe os med.

Og sørme om ikke der kom søde gæster forbi med lidt pakker... Øj - det var populært.

Og posten forbi kom med Lukla´s føs´da´s brev fra familien i Nees... Sådan ét får alle Maitri´s hvalpe når de har fødselsdag. Det er bare SÅ dejlig - ligesom deres hvalpe er. Så endnu engang tusind tak Sanne og Bent.. vi er SÅ glade for prinsessen. 

8. september 2012

I dag har vi haft besøg af èn af Lukla´s hvalpe Diki - og hans mor Hanne Hector.

Hanne skulle først besøge en håndarbejdsmesse her i byen - og så kunne vi da lige passe Diki imens.

Ingen tvivl - han kunne godt huske os... og det havde vi vist også regnet med. Han er en utrolig dejlig og skøn hund - masser af humør, og en utrolig ro over sig. Skøn skøn lille prins.

Det var ren råhygge, og hundene legede og havde det super sjovt. Men Sherpa især mente nu, at han var en ret fin fyr - ingen tvivl om at han godt vidste, at det var Lukla´s hvalpe da de boede hjemme. Han ville helst ikke blande sig i dén sag :-)

Efter messen sluttede Hanne sig til selskabet - og vi drak kaffe i Orangeriet. Lukla og Diki lå på trinnet lige uden for døren, og havde det store overblik over haven. De hyggede sig sammen - ingen tvivl.

Men en god dag gør træt... Og Diki tog chancen for en lur i sengen. Ja - det gjorde han vist også på vej hjem i bilen.

Det var en dejlig dag.

25. august 2012

I dag har én af Lukla´s døtre været på sine første udstillinger. Og Susan var med... dén oplevelse ville hun sørme ikke gå glip af :-)

Dhana, som ejes af Marianne, blev vist til Tibetanerklubbens dobbeltudstilling i Århus, og det gik helt utroligt godt.


Dechen-Lukla´s Dhana 4 måneder

Hun blev BIR Baby under begge dommere, og bedst af alt så lignede hun én der syntes det var både sjovt og spændende.

Marianne og Dhana har en rigtig god kontakt, og vi ved at de hygger sig med deres ihærdige træning. Dejligt.

Stort tillykke Marianne..... Dét var utrolig godt gået.

1. august 2012

Sommerhygge.....

Aften-the og hundenysser - dét er skønt.

22. juli 2012

Så er den lille feriegæst rejst hjem til sin familie igen, og der er atter faldet ro på huset.

Der har været liv og glade dage, men hvor har det været dejligt at opleve og nyde én af vores hvalpe, nu hvor de også er blevet større.

Lukla trådte endnu engang ind i sin moderrolle - og der blev både tumlet og sover i samme kurv. Det var ren råhygge.

14. juli 2012

Så er der nyt om flere af hvalpene.

Dhana er tilmeldt til sine første udstillinger - og behøver vi mon at sige, at dét glæder vi os til.

Hun er tilmeldt dobbelt udstillingen i Århus i August måned, og selv om Lukla ikke skal vises, så er det helt sikkert, at vi vil med og kigge på. Vi skal selvfølgelig med og heppe på Marianne og hendes dejlige hunde.

Og hvis det ikke fremgår af billederne - så kan vi fortælle at Dhana har en stor charme, masser af "gå på mod" og et godt glimt i øjet :-)

Marianne træner flittigt med hende, og de to har en super fin kontakt. Så hun viser allerede rigtig gode "takter" som udstillingshund :-)

Se mere til Dhana og hendes "storesøster" Zigsa på deres hjemmesider.

Der er også kun glade og sjove hilsner fra Dorje og hans familie. Han er en meget opfindsom lille fyr, og det er de skønneste fortællinger vi hører. Han er med fremme i forreste række når det kommer til at være med hvor der sker - og det skulle være ret festligt.

Han er et livstykke uden mage, og vi ved at sørger for, at hans familie daglig får trænet lattermusklerne grundigt.

Vi håber snart at kunne vise billeder af lille Diki også, men indtil da kan du besøg bloggen "Sy en lap" - da han ofte optræder på slap line her :-)

11. juli 2012

Vi har feriebarn på besøg.

Lukla´s første fødte - den dejlige lille Dharma er hjemme på sommervisit, og det er helt utroligt hyggeligt.

Selv om vores hvalpekøbere er søde til at ringe og skrive til og os og fortælle hvor godt det går - så er det alligevel dejligt selv at få lov at opleve dem.

Dharma er i hvert fald en lille charmetrold, med et utroligt stort mod og et fantastisk humør. Og så er hun også både klog og snu.....  Så mor Lukla har fået mere end rigeligt at se til.

3. juli 2012

I dag bliver hvalpene 12 uger - og de har nu været "fløjet fra reden" i en måned.

Ja - tiden går hurtigt, men vi er rigtig glade for at høre de alle har det godt i deres nye hjem. De er alle friske og modige, og de skønneste kammerater. Det er jo herligt.

24. juni 2012

Hvordan bruger man sin ferie bedst? Jow da - det gør man da selvfølgelig sammen med skønne venner, og deres lige så skønne hunde.

Vi har været på mini-ophold i Nees - hos Familien Laurberg Andersen. Også kendt som Kennel Maitri´s.

Og det er jo ligesom at komme hjem... Både hundene og vi 2-benede er enige....vi elsker det bare derude, og især beboerne :-)


Onkel Victor, Søster Sakya - og Lukla

Alle 5 hunde legede og tumlede - det var lovely. Lukla fandt sig som sædvanligt fint i at være den "lille" og både Sherpa og Lukla falder fint ind i flokken når vi mødes.

Sherpa var nærmest storsmilende fra vi kom og til vi tog hjem igen...... det er herligt at være på landet.

Tak for et skøn skøn ophold Sanne og Bent - vi glæder os altid til at komme forbi :-)

10. juni 2012

I dag har vi været på gåtur med en masse dejlige Tibbefolk. Marianne & Co. havde inviteret på én af deres ynglings gåture fra Skals og ud mod fjorden, og det var en dejlig tur.

11 mand og 14 Tibber nød det hyggelige samvær. Og vejret - det hold så tørt som vi kunne ønske det - efter de sidste dages megen regn.

Der var mulighed for at løbe løs.... og det var et hit. Hundene hyggede sig rigtig meget.

Først de store hunde - og til sidste de små hvalpe.

Lukla nød det - og speederen var helt i bund :-) Hendes bror Lhakpa var også med på sjov, og de fik brugt masser af energi sammen.

Der var tænkt på de små. Hvalpene havde rygsæk med, eller en dejlig varm favn at putte i.

Tak for en dejlig dag Marianne og Jørgen - vi glæder os allerede til næste gang vi skal med mod fjorden.

Og måske vi ses til endnu en "Tibbe-traver" i sensommeren? Tine har inviteret til Mols :-)
Se mere herom i "Tibetaneren".

9. juni 2012

I sidste weekend var vi på vist hos Marianne & Co.
Ja - det er jo ikke længe siden at Dhana flyttede ind derude, men vi var helt sikre på at det ville gå fint med et besøg. Og det gjorde det...


Foto Marianne Leth Jensen


Foto Marianne Leth Jensen


Foto Marianne Leth Jensen

Dhana er en lille røver. Frisk og fræk - og lige tilpas. Hun bed sig godt fast i kameraremmen, og hun havde ikke sådan lige tænkt sig at slippe igen. Det fik vi os så lige en lille snak om.

Dhana har fået sig en dejlig storesøster i Zigsa. De er allerede de bedste venner - og et godt team.

De to kunne lige hjælpes ad med at drille mor-Lukla.... og det var tydeligt at de alle tre hyggede sig med legen.

Der var ingen kede miner da vi tog hjem igen.
Vi tror Lukla er helt klar over, at lille Dhana er i gode hænder og poter hos familien Leth Jensen.


Foto Marianne Leth Jensen

Og Dhana - hun har det bare dejligt hvor hun er.

Vi håber snart at kunne vise billeder af de andre skønne hvalpe i deres nye hjem :-)

31. maj 2012

I tirsdags var det 8 uger siden at Dharma, Dhana, Dorje og Diki kom til verden. Sikke hurtigt tiden dog går.

De har vokset sig store og smukke, og de har de skønneste personligheder. De er både sjove og kloge, og så forstår de at hygge sig. Vi har gjort vores aller bedste for at forberede dem til den store verden, og vi håber de får et langt og godt liv sammen med deres nye familier.


Dechen-Lukla´s Dharma


Dharma med sin nye familie - Familien Storm


Dechen-Lukla´s Dhana


Dhana med sin nye "mor" og "storesøster" - Marianne og Rikke Leth Jensen

Dhana har også fået sig en dejlig tibbe-søster nemlig Zigsa. De deler nu både seng, hus og hjemmeside.

Se hjemmesiden her


Dechen-Lukla´s Dorje


Dorje med sin nye familie - Familien Klaaby


Dechen-Lukla´s Diki


Diki med sin nye "mor" - Hanne H. Schrøder


Hanne har en meget aktiv blog, hvor Diki allerede har været at finde på flere skønne indlæg.
Se bloggen her

27. maj 2012

I går var vi også på et lille besøg hos Susan´s far som har Bonnie Dyrecenter i Viborg.

Vi var af sted fra morgenen af, inden der kom alt for mange mennesker i butikken, og inden temperaturen kom alt for højt op. Endnu en gang var det en eksemplarisk lille flok vi havde med :-) De tjekkede hylderne med godbidder, og fik syn for sagen blandt alle de skønne legesager. De fik også alle lavet et navneskilt, så de nu er helt klædt på til at komme hjem til deres nye familier.

Marianne og Rikke var med - og de kunne jo passende vise deres egen hvalp Dhana rundt blandt de sjove ting. Det var godt med et par ekstra hænder, for 4 hvalpe i snor... dét kan godt være en udfordring.

Galleriet hvor hvalpene er 6 uger gamle er nu endeligt kommet på - ja tiden går med meget andet end at kigge billeder, men sådan er det jo. Billederne finder du på hvalpesiden - dér har de et fælles galleri. 

26. maj 2012

Vores 4 dejlige hvalpe.... De er super skønne og helt uimodståelige. Vi nyder dem alt hvad vi kan, for vi ved godt at det nærmer sig.... dagen hvor de flyver fra reden.

De har hver deres skønne personlighed, og de udvikler sig hele tiden. De kommer gladeligt når vi kalder på dem, og de kender alle deres navne. De er bare herlige.

I aften har vi været på hyggeligt besøg hos Marianne & Co. som havde inviteret os alle til grill og hygge. Hvalpene fik endnu en dejlig oplevelse, og da de blev trætte så blev de puttet i deres seng i stofburet. De er virkelig skønne at have med ud på besøg....

Tak for en dejlig aften til familien Leth Jensen :-)

23. maj 2012

I dag har Marianne været hvalpesitter.... Hun syntes det er dejligt at bruge en fridag sammen med hvalpene, og vi er rigtig glad for hendes hjælp.


Foto Marianne Leth Jensen

Vejret er stadig skønt og varmt, men heldigvis er der et stort område i hvalpenes lille "have" hvor der er skygge, så de behøver ikke at flytte inden døre af dén grund.

Marianne fangede dem med kameraet de alle havde lagt sig ind i en gammel æblekasse.... det er da hygge :-)

23. maj 2012

Vi har rigtig travlt med at vise hvalpene verden. Det er rigtig sjovt, og fantastisk at se hvordan de suger det hele til sig.

I går havde Jesper dem med visit på Susan´s arbejde - apoteket, og det blev den mest muntre kaffepause man kan forestille sig. Alle kollegaerne skulle hilse på, og det var mange der gerne ville klappe dem og sidde med dem.

I går aftes tog vi til Hald sø, der er nemlig mulighed for at opleve vand og lidt strand.

Anette og Carsten, som skal have én af han hvalpene, ville gerne med til søen, og vi havde en rigtig hyggelig aften.

Hvalpene nød det - der var masser af ting at undersøge og en masse nye ting at opleve. De fik både våde poter og rullet sig i sandet, og klatret lidt rundt i bakkerne.

Vandet var meget spændende for dem, og de var meget interesserede i det. Og de søde børn der var ude og bade gjorde kun det hele meget sjovere. 

Efter "soppe-turen" sluttede vi af ved ishuset ved Dollerup. Dhana var som den eneste vågen - de andre sov trygt i deres stofbur. De lå og hyggede sig i deres seng og nød vist at være med på udflugt.

21. maj 2012

Vejret er dejligt og vi hygger os med hvalpene i haven :-)

Jesper er den heldige... Han har ferie. Og han har også opdaget hvor hyggeligt dét dér "opdrætter-noget" er. Skønt.

19. maj 2012

Tiden flyver af sted med 4 friske hvalpe i huset. Derfor er det også med næsten en uges forsinkelse at der er kommet et nyt galleri - nemlig hvalpene 5 uger gamle.

17. maj 2012

I dag har vi haft dejligt familiebesøg.

Vores niece og nevø - tvillingerne Sarah og Tobias havde vist glædet sig temmelig meget til at hilse på hvalpene, og der blev rigtig hygget i hvalpegården.

Der blev både nusset og nysset... og der var ingen tvivl om at der var masser af opmærksomhed og kærlighed til hvalpene. Og det var gengældt... hvalpene nød besøget, og sover nu tungt efter et godt aftensmåltid. 

16. maj 2012

Vi har haft besøg af Sanne Laurberg et par dage. Sanne er vores gode veninde og Lukla´s opdrætter - Kennel Maitri´s. Hun var så sød at tilbyde at hvalpesitte for "oldebørnene", og det har været super skønt og hyggeligt at have besøg.

Stort tak for hjælpen og alt hyggen Sanne :-) 

Hvalpene har nu rundet de 6 uger. De er bare skønne og bliver så store og dygtige. De er helt med på at prøve nye ting, og har masser af mod verden - og på at lave tossestreger. 

Her er Dorje igang med en Dentastix - det er godt til de små skarpe bisser. For skarpe bisser - dét har de.

8. maj 2012

Livet er en fest... uden tvivl !

Det er super sjovt at være hundehvalp og de er rigtig i gang med at opleve verden.

Papkassen her er det store hit.... og de har fundet ud af hvad den kan bruges til.

De har også fundet ud af hvad det betyder når der kommer "dug" på deres tæppe... så er serveringen lige på trapperne :-)

5. maj 2012

Hvalpene kommer med ind i stuen om aftenen - så bliver der hygget. De får meget tid til at gå med at udforske alle kroge og hjørner, og når de er trænger til et hvil, så smutter de op i sengen og slapper af.

De hygger også når de er med i haven. De kan slet ikke sidde stille særligt længe af gangen,  men spæner rundet og vil opleve det hele. Lukla har travlt med at holde styr på dem.

Og når de trænger til et lille hvil, ligger Lukla sig straks ved siden af dem.

Og er det andet end et kort hvil... så kommer de selvfølgelig straks op i den lune seng.

4. maj 2012

Marianne og Jørgen inviterer til gåtur.....  Se lige den skønne invitation :-)

Har du ikke lyst til at komme med?

1. maj 2012

I dag har vi fejret hvalpenes 4 ugers fødselsdag.

Og hvordan har vi det?... jo da - vi har nydt årets første sommerdag, og har være i haven for første gang.

De fik det første måltid i det grønne...... Både fra mor´s mælkebar, og senere lidt hvalpeguf fra en tallerken.

Vi andre fik nybagte boller - hvilket også var meget interessant for hvalpene.

Og bagefter en dejlig lur i solen....  inden der skulle leget på græsset.

Sikke en dejlig "fødslesdag".

26. april 2012

Lukla er nu dejlig nyvasket. Hun havde dog ikke den store tålmodighed da vi skulle ordne pelsen bagefter, for der var noget der trak i hende ude i køkkenet.

Og selvfølgelig var der der.... hun savnede hvalpene, og hun skyndte sig ud og lagde sig ved dem. Og så fik de sig en go lur sammen.

Pelsen - den ordner vi færdig i morgen.

22. april 2012

I weekenden har vi haft besøg af flere hold gode Tibbe-venner, og det er nu kommet på plads hvor 3 af hvalpene skal bo.

Begge pigerne og den ene af drengene er derfor reserveret.

Lukla tog pænt imod gæsterne, og var helt afslappet med besøgene.

21. april 2012

I dag har det været navnedag og flyttedag :-)

Hvalpene har fået deres navne, og vi vil derfor gerne præsenterer......

Dechen-Lukla´s Dharma

Dechen-Lukla´s Dhana

Dechen-Lukla´s Dorje

Dechen-Lukla´s Diki

Hvalpene har også indviet deres nye hvalpegård i køkkenet. De er nu ved at være så aktive og sikre på benene, at vi mente det måtte være tid til at kigge på de nye omgivelser. Det var noget der kunne få liv i de små ben.

Vores køkken er en central del at huset, så hvalpene kommer til at opleve alle de ting der hører til en almindelig hverdag. Onkel-Sherpa har fået lov at kigge ind over kanten af hegnet, og han syntes vist de var ok.... nu det ikke kan være anderledes :-) 

18. april 2012

Så er der et nyt billedgalleri - med billeder fra hvalpens 2. uge.

I går kunne hvalpene fejre deres 2 ugers fødselsdag. Det var jo stort - og det kan man også sige om deres vægt.

De har alle øget deres vægt rigtig godt - og de ligger på en øgning fra 230% til 340%. Ja det er gode sager Lukla  har i mælkebaren.

De har også alle fået øjne - små fine perler der kigger frem.
Det er det smukkeste syn - og hvor bliver man bliver glad når man kigger ned i hvalpekassen om morgenen og der så ligger sådan en lille én og kigger op.
Så ved man det bliver en god dag.

15. april 2012

I dag har vi haft besøg af gode venner - og gode hvalpekøbere. Marianne som jo allerede har nydt hvalpene en dag hvor hun var hundesitter, havde familien med på et lille visit.

Lukla syntes det er herligt der kommer lidt gæster, og hun viser gladelig sine små guldklumper frem.

Hvalpene havde også en lille overraskelse i dag - deres små og fine øjne begynder at kunne ses. Hvor skønt.

Det er spændende hvilke af de to piger som ender med at skal flytte hjem til familien. Vi ved de har en favorit, men beslutningen er ikke taget endnu.

14. april 2012

Hvalpene har fået et fælles galleri.

Planen er at lave et galleri for hver uge, så man nemt kan følge med i hvordan de vokser og udvikler sig. Nu må vi se om hvalpene tillader os tiden til den slags gøremål :-)

Der vil være en masse billeder af dem sammen, livet i hvalpekassen og i "hvalpegården", og alt hvad de oplever.  Galleriet ligger på siden "Hvalpe" - og du kan foreløbig se billeder fra deres første uge.

12. april 2012

I tirsdags have vi besøg fra Nees. Vores gode venner Sanne og Bent, som også er Lukla´s opdrættere, kom forbi for at kigge på deres "Oldebørn". Og når vi tænker på deres ansigter og lovprisende ord, så tror vi sørme de var godt tilfredse med de små nye i familien. Tak for fine tøjdyr til ungerne, og de go´e guffer til Sherpa og Lukla.  

Det var rigtig hyggeligt med visit - de kommer helt sikkert tilbage for at nusse hundehvalpe :-)

I dag har vores veninde Marianne være "hvalpe-sitter". Hun var sær nok ikke svær at overtale til det job. Og hun opdagede det vi andre også opdagede dén dag de små kom til verden.... tiden flyver af sted når man sidder ved siden af en hvalpekasse.

Desværre har vi ikke noget billede af Marianne med hvalpene -  endnu :-) Men vi har dette helt fantastiske billede som hun tog af en meget afslappet tibbe-pige. Er det ikke bare skønt.
Tak for hjælpen i dag Marianne - de var i de bedste og kærligste hænder.

10. april 2012

Der hygges i stor stil i hvalpekassen..... Der spises og soves - og spises og soves.

Der er ingen tvivl om at hvalpene gerne vil frem i verden. De tager godt for sig i mælkebaren, og det kan ses på deres vægt. Lukla nyder når de mosler rundt på hendes mave... Det er vist det man kalder familie-kvalitetestid. 

 

8. april 2012

Hvalpene har nu fået hver deres side. Her vil de have hvert deres billedgalleri, hvor du kan følge dem.

Og se så lige de fine blomster Lukla & Co. har fået..... De pryder vores soveværelse hvor vi har slået rod sammen med Lukla.

Først den smukkeste "Mor & barn" buket fra Sanne og Bent - Lukla´s opdrætter og vores meget gode venner. Den er virkelig fin - og hvor blev vi overraskede da blomster-buddet kom forbi. Nu glæder vi os rigtig meget til vi kan få lov at vise guldklumperne frem for dem..... 
Tak til jer alle i Nees. 

Og her en smuk og dejlig blomsterhilsen fra Marianne - ligeledes en skøn veninde og tilmed meget interesseret hvalpekøber :-) Buketten var ledsaget af et stort knus, da hun kom forbi for at være "sengevagt" imens Susan kunne "nette sig" lidt efter nogle lange døgn før og efter fødslen.
Tak søde :-)

Også til at alle jer søde mennesker der har sendt os hjertelige hilsner og tanker. Og især til jer der står standby til at hjælpe os. Det luner her i vores debut :-)

6. april 2012

Tak til Marianne Leth for det her super skønne scrap af ungerne :-)

Credits: Romance by Natali Design

5. april 2012

Der er ro og fred i hvalpekassen, og hvalpene hygger sig.

3. april 2012

Så kom Lukla´s hvalpe til verden. Og vi havde talt rigtig på hendes røntgenbillede - der er 4 små dejlige mini-tibber.
2 drenge og 2 piger. Pigerne er "zobel" og "sort med hvid", og drengene er "Black and tan" og "sort med hvid".

Lukla skal lige finde sig til rette i sin nye rolle som mor - men hun er bare utrolig dygtig. Efter en nat med masser af roden rundt, så blev fødslen klaret på 1 time i morges.

Nu skal vi bare nyde dem :-)

2. april 2012

Vi venter stadig... Men fødslen er så småt gået i gang. Alle senge og kasser endevendes, og vi kan lige vove på at gå fra hende. Spændende hvad den kommende nat bringer.

29. marts 2012

Imens vi venter......

25. marts 2012

Vi har været i haven i dag - og Lukla har nydt det.

Hun har droslet meget ned på hendes aktivitetsniveau, men er bestemt stadig med i alt hvad der foregår.

23. marts 2012

Lukla har i dag fået røntgenfotograferet maven...... se hvad den gemte :-)

Alle der har kigget billederne er ikke så meget i tvivl - der er 4 hvalpe. Skønt.

Tiden nærmer sig, og maven bliver større og større..... spændende.

10. marts 2012

Nyvasket - og meget magelig :-)

7. marts 2012

Lukla nyder at blive nusset om..... Og viser gerne hendes mave frem.

Hun er fået en lille bule på maven, og er blevet bredere oven lænden. Vi krydser fingre for et godt kuld :-)

1. marts 2012

I weekenden var vi i Orangeriet for første gang i dette forår. Lukla og Sherpa nød det - ligesom os andre.

Lukla indtog straks vores seng derude, og lavede den fineste rede i dynen.....  Så er foråret kommet.

25. februar 2012

Hvad mon hun tænker på.....?

13. februar 2012

Lukla nyder sneen :-)

Vi andre nyder at hendes blik i øjnene har ændret sig.... og håber det betyder at der er små hvalpe på vej.

3. februar 2012

Lukla er i dag blevet parret med Koda.
Vi forventer at hvalpene kommer til verden omkring påske.

Er du interesseret i én af hvalpene, er du velkommen til at kontakte os.
Se mere om hvalpene på siden "Hvalpe".

Kæresteparret nød sneen og lidt sjov inden "den alvorlige del", og alt forløb lige efter bogen.

15. januar 2012

Sikke en dejlig dag. Vi har været til gåtur i den flotte skov og på stranden, ved Moesgård Museum.


Foto Jørgen Bach Jensen

Vi var en skøn samling af en masse dejlige Tibber og deres ejere, og vi fik en masse god og hyggelig hundesnak. Efter gåturen nød vi kaffen og adskillige former for lækkert hjemmebag, chokolade og hjemmelavet snaps ved Museet. Sikke en afslutning på en god tur.

Tak til jer alle for godt selskab og tak til Tine Boutrup for et super arrangement.

14. januar 2012

Lukla har været ved dyrlægen et par gange og få taget blodprøver. Men endnu er det ikke den rette tid til parring. Hun er super dygtig og helt rolig under undersøgelserne, og viser alt sin charme over for personalet.

Og imens vi venter på at det er den helt rette tid.... så hygger vi os :-)

09. januar 2012

Så er Lukla i løbetid.

Dyrlægen har bekræftet det, og vi følger hende med blodprøver i den næste tid.

28. december 2011

Imens vi andre venter på at Lukla skal gå i løbetid - så tager prinsessen selv sig en lur. Men vi håber der snart sker noget. 

16. november 2011

Lukla er i dag, blevet øjenlyst uden anmærkninger.
Hun tog undersøgelsen med stor ro, og viste endnu engang, at hun er en hund der hviler i sig selv.

13. november 2011

I dag har Lukla været på sin første date med Koda. Vi håbede hun syntes lige som godt om hendes udvalgte kæreste som vi - og vi fik ret.

DK.CH.NORDJW.2008 E'Tscho-go-la Reting Sangmo La Mani (Koda)

Koda er en utrolig smuk hund, med en skøn udstråling. Og lige så vigtigt, så har han også et fantastisk temperament.  Han supplerer Lukla rigtig godt, og vi forventer nogle skønne og smukke hvalpe efter de to.

Vi forventer hvalpene i foråret 2012.

Se mere på hvalpesiden.

12. november 2011

I mandags var Susan og Lukla til hundesvømning sammen med Marianne og Zigsa.

Det var hundenes første tur i bassinet, men det gik over alt forventning. De viste begge, at de syntes det var super sjovt... og der blev ikke vippet meget vand over kanten.

Lukla svømmede som om hun aldrig havde gjort andet, og det var herligt at se som hun arbejdede rigtig godt. Måske hendes Onkel Sherpa havde fortalt hende et fif eller to? Han var jo i sine yngre dage en super svømmer.

Det var rigtig god og sjov træning...  Vi håber at kunne tage endnu en tur i morgen aften.

Tak til Marianne for de skønne billeder.... hun turde godt tage kameraet med i svømmehal :-)

Se linket til Midtjysk hundecenter her og på linksiden.

15. oktober 2011

Susan´s mor har fået en ny dejlig lille hund. Det er en frisk lille Petit Basset Griffon Vendéen, og hun lystre navnet Cayenne.

Da Cayenne, fra tid til anden, skal være her hos os, blev hun introduceret til vores hunde allerede første dag. Derfor er hun allerede nu en del af flokken, og det er tydeligt at Lukla syntes hun er hyggelig og sjovt selskab. Lukla viser gerne sin "moderlige" side overfor Cayenne .... og det er utroligt som Lukla på bare en uge er vokset med opgaven.  

17. september 2011

Udstillingsdag i Bjerringbro.
Lukla fik Excellent, blev placeret som nr. 3 og fik en rigtig fin kritik.

Dommeren beskrev hende blandt andet med ordenen: sweet temperament, excellent proportion, reach and drive, beautiful long ribcage, beautiful long hind quaters, promissing coat.

Og bedst af alt, så viste hun sig utroligt godt. Hun havde masser af glæde og drive, og syntes bestemt det var en fest at være i ringen. Så handlerkurset i sidste weekend har gjort en forskel.... super dejligt.

12. september 2011

I weekenden var Susan og Lukla - sammen med Marianne og Zigsa, til handlerkursus ved en berømte træner Gerard O´Shea.

O´Shea underviser i flere ting, men dette kursus var i "free-handling". Altså udstillingstræning hvor hundene viser sig naturligt, og med naturligt drive og energi.

O´Shea har udviklet sin egen teknik til hvordan man får hundene til at vise sig bedst - "The O'Shea Way". Fremadrettet energi er det primære - hvordan skaber og vedholder du den, og hvordan undgår du at den forsvinder, som ved den "traditionelle" måde at udstille. 

Kurset var utrolig lærerigt, og spændende - og helt sikkert turen til Sjælland værd. Der er nu masser af gode teknikker i bagagen, og en masse der skal øves videre på.

Tak til Marianne og Zigsa for en rigtig hyggelig weekend - det var en rigtig dejlig tøsetur :-)

1. august 2011

Sommerferie..... 
Lukla forstår at nyde varmen - fra en kølig plads i skyggen altså :-)

Efter ferien begynder vi igen til lydighedstræning hos "God Hund", og til september har Susan og Lukla været så heldige at få plads på weekend-kursus i "Free-handling" ved Gerard O´Shea. Marianne og Zigsa skal også med, så der er lagt op til en hyggelig tøsetur.

29. juli 2011

I dag har Lukla været vist på udstillingen i Vejen.
Det gik rigtig godt, og igen fik Lukla en fin kritik, samt bedømmelsen "Excellent" og blev 3. vinder.

Marianne havde tilbudt at tage hende med og vise hende, da Susan ikke kunne tage med pga. arbejde. Det var jo et super flot tilbud, da hun jo allerede havde Zigsa at vise.

Lukla er mere end glad for Marianne og de havde øvet sig en del hjemme fra... så det var bare slet ikke noget problem. Lukla viste sig rigtig fint og havde helt bestemt en skøn og hyggelig dag sammen med skønne mennesker og ikke mindst verdens bedste tibbe-veninde Zigsa.
TUSIND TAK MARIANNE.

Et par små videoer af Lukla i ringen - igen TAK MARIANNE
Film 1 Film 2 Film 3

Stort tillykke til dagens vinder Søren Terkelsen, og hans skønne tæve Lamlux Emma Brightly. 

12. februar 2011

Sikke en dag :-) Vi har været til udstilling i Fredericia, og det gik bare rigtig godt.
Lukla blev bedste tæve og BIM, og fik også hendes første certifikat.  Vi er utrolig stolte af hende.

Dommeren skrev bla. i kritikken " Very elegant, well proportioned bitch, lovely head, typical movement"

Hun havde helt bestemt en rigtig god dag, og hun hyggede sig og nød at vise sig frem.

Tak for hyggeligt samvær og lykønskninger til alle jer hundevenner - og især til Marianne og dejlige Zigsa for en rigtig hyggelig "tøse-tur".    

Tusind tak til Merethe Breilev for billederne.